Dette er ikke et program om din bedstemors antikviteter, men derimod om sjove klenodier! Mike Wolfe og Frank Fritz rejser fra kyst til kyst i jagten på hengemte skatte og genbrug skjult i garager, lader og kældre. De er uovertrufne krejlere, som kan spotte guld i rustbunkerne. Mike og Frank køber alt fra mannequiner til ultrasjældne motorcykeldele, så længe de kan tjene penge på det. Mange penge! Tag med to af USAs bedste krejlere landet rundt på jagt efter samlerobjekter, skæv pop-kultur og andre ting og sager med historisk værdi. De møder nye spændende mennesker på deres vej og hører sjove anekdoter og fascinerende fortællinger, der giver et helt unikt, indlevende og interessant indblik i amerikanernes liv og historie.